top of page

Rejseblog del 4, ”Da vi solgte vores hus og alle vores ejendele for at rejse i Centralamerika med småbørn” -Pottetræning på et fly.




I 2023 valgte min hustru og jeg, at sælge vores hus, vores bil, og næsten alle vores ejendele, for at rejse i centralamerika med vores børn på dengang fem og fire. I dette indlæg skal du høre om afrejsen, og om min søns pludselig beslutning om at skulle være blefri på flyveren.

Hvis dette er første gang du læser med vil jeg anbefale dig at gå tilbage og starte med det første indlæg, det finder du her -  https://www.skovfar.dk/post/rejseblog-del-1-da-vi-solgte-vores-hus-og-alle-vores-ting-for-at-rejse-i-centralamerika-med-sm%C3%A5-b%C3%B8 .


Efter at have afviklet, solgt alt, og forberedt så meget som muligt (læs mere her https://www.skovfar.dk/post/rejseblog-del-3-da-vi-solgte-vores-hus-og-alle-vores-ejendele-for-at-rejse-i-centralamerika-med-sm ) kunne vi langt om længe se frem til selve turen.


Mine forældre kørte os til lufthavnen den dag, og børnenes bevidsthed om (især den stores), at der ville gå lang tid før vi så dem igen gjorde afskeden ekstra grådkvalt og lang, men efter det gik det faktisk overraskende godt.


I flyveren fik ungerne hver deres Ipad (som de havde fået i julegave), og en stor del af turen gik derfor med at de så de film, vi havde hentet ned til dem – hvis du overvejer noget tilsvarende af hvad vi har gjort, så vær opmærksom på, at det der med en tablet til at se fjernsyn på 13timers flyveturen selvfølgelig ikke er optimalt, det optimale ville jo nok være, at min hustru og jeg spillede kort i al børnenes vågne tid, eller læste historier, men det må jeg nok erkende, at mit overskud ikke var/er til. Når det så er sagt, så fortryder jeg i retrospekt at de fik Ipadsne selv. Vi skulle hellere have købt dem til os selv, og så give dem lov til at låne, da det med Ipad helt klart tog overhånd flere gange, men det kommer vi tilbage til.


Når det kommer til flyveturen husker jeg især to ting, for det første, at vi konstaterede, at det var smartere at sidde to og to, og bytte halvvejs, end at sidde på en hel række, da det ikke var en fordel, at børn i den alder sidder ved siden af hinanden i 13 timer.


For det andet, at mindstemanden pludselig skulle på toilet.


Indtil da var det ikke lykkedes os at få ham til at smide bleen helt, og faktisk var han så nervøs omkring det at gå på toilet, at han i børnehaven ofte ventede helt til vi hentede ham, og så løb ud og gemte sig, da det kun var mor og far, der måtte skifte. Til tider havde han derfor meget hård mave, og vi var derfor også nødt til at planlægge hvornår vi hentede ham, efter, at han heller ikke fik for lange dage, da der ikke var nogen grund til at han fik mere ondt end nødvendigt.

 

Louise især, tilskrev nervøsiteten en oplevelse af manglende tryghed. Et perspektiv, som jeg, dengang, ikke var overbevist om.


Men lige dér i flyveren, da min søn bad en voksen om at gå med på toilettet (på trods af at vi havde bleer med) og helt ekstraordinært ikke fik en nedsmeltning, da jeg (let bævende) sagde at det så måtte være mig, fordi mor sov, skete der et skifte.


Han accepterede at det var mig, uden en nedsmeltning. Drengen som vi i en periode overfodrede med modermælkserstatning, for at undgå at han skulle vække sin søster om natten, fordi han var fuldstændig utrøstelig, fandt pludselig nok overskud til at acceptere, at det ikke helt gik som han havde tænkt.


Snart efter var vi inde på lufthavnstoilettet, og han satte sig og gjorde det han skulle, ikke bare nummer et men nummer to – beklager lokumssnakken, men jeg antager at du selv har børn hvis du læser med her, og derfor kan tage det.


Hvad var der sket? Jeg vidste det ikke, men helt klart noget!


Selv da toilettet lavede den der modbydelige suselyd som flytoiletter laver, når de skyller, flippede han ikke ud, men accepterede det som et nyt vilkår, i den tilværelse vi bevægede os mod.


Da flyet landede i New York var han færdig med at bruge ble for altid.

Han vidste det, og jeg vidste det, selvom vi dengang endnu ikke helt forstod hvorfor.



Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page