Da jeg i sin tid startede som underviser på forfatterværkstedet på højskolen på mors, var det med en klump i maven, og rystende fingre - for det var helt sikkert bare et spørgsmål om tid før nogle opdagede, at jeg intet havde at have det i 😳😳
Derfor besluttede jeg 2 ting;
At læse så meget teori som overhovedet muligt, - det betød masser af tunge PowerPoints, og at jeg proppede faget med information - (der er ikke den “sådan skriver du” -Bog jeg ikke har læst eller genlæst i år)
At dele et opslag herinde hver uge med de forløb vi havde været igennem, for at bevise over for alle jer, at jeg var berettiget.
Resultatet blev, at faget blev så tungt, at de studerende (og ledelsen) efter ganske få uger fortalte mig at de hellere ville have teksten i hænderne, og gerne ville arbejde mere kreativt (surprise🤯😂😂)
fokus måtte ændres til skriveøvelser og konstruktiv kritik - hvilket også var meget federe og det eneste rigtige!💪
- på mærkværdigvis var det også i den proces, at jeg opdagede, at mine 18 års dedikation til skrivning trods alt havde givet mig en smule fornemmelse for faget, og i hvert fald bevidsthed om, hvor svært det er at sige noget som helst skråsikkert..
De eneste to ting jeg kunne sige med sikkerhed var, hvor vigtigt det var at læse, og læse meget, og at man skal turde skrive dårligt, og så redigere til det bliver godt (det sidste dræber mange blokeringer!)
Samtidig skete der det, at jeg blev så optaget af at undervise, at jeg helt glemte at blære mig herinde, - jeg havde ellers planlagt et opslag om beskrivelser, et om karakterudvikling, et om dialogskrivning, et om inspiration og disciplin osv. men altså… det var der slet ikke tid til! 😂😂
Da vi sluttede af og diskuterede litteratur for sidste gang (på holdet), lavede vi også en runde hvor vi diskuterede hvad de forskellige var igang med at læse - af en eller anden grund er der mange der glemmerat det at læse er vigtigt, hvis man vil skrive… og jeg blev så rørt over at høre, at det da om noget havde sat sig fast.
jeg kørte derfra det med en følelse i maven af alligevel at have givet noget videre - og af også at have lært meget - bl.a. ud fra de studerendes enorme hittepåsomhed, deres diskussioner når de var uenige, modet til at skrive, tage kritik og læse højt - og så, at det, som altid, bør være teksten det drejer sig om - ikke alt det omkring - tak for det.
Tak for muligheden til højskolen på Mors for at jeg måtte være med, og tilliden til de kære studerende - vikariatet er slut, men nøj hvor jeg håber, at min vej igen en dag lægger sig forbi højskolerne😅
Comments