top of page

Jeg har overtaget mortasken - om mentalload og en fars forsøg på at blive bedre


Du er nitroglycerinsikkert røvtræt af at høre om mentalload, og dette angår derfor nok slet ikke dig, men nu vil jeg altså godt dele noget af min personlige kamp for at skabe ligestilling i min egen familie.


Som mange af jer ved har min hustru, vores to små børn og jeg for nyligt rejst et halvt år i Centralamerika. Målet var at nulstille familien, og kigge indad, på mange måder lykkedes det. En af de ting jeg fik øje på (efter et stykke tid) var det enorme arbejde Louise lagde, også her.


Og jeg begyndte at spekulere i, hvor jeg kunne tage et ansvar, og gøre den største forskel for hende


(tidligere har jeg skrevet om, hvordan jeg har overtaget rengøringen herhjemme, så Louise ikke længere skulle planlægge igangsætte og organisere det - da det mest er i selve ansvaret og planlægningen at The mental load ligger - læs mere her:


Nu var det altså igen tid til at indtage et nyt territorie (rengøring er der jo ikke så meget af, når man bor på hostels)


Efter et stykke tid fik jeg øje på den famøse mortaske! Den taske alle mødre har, der gør det helt fantastisk at have en mor med på tur.


For en mor har altid lidt mad med og et par snacks, et plaster med disneylogo, skiftetøj til hvis nogle skulle have et uheld (som regel børnene), bleer, vand og alt muligt andet - der er nærmest ingen grænser for, hvad der kunne være i sådan en mortaske, af ting der viser sig absolut nødvendige i situationer jeg aldrig før har brudt med hoved med at forsøge at forudsige.


Det, tænkte jeg, var et område jeg kunne tage mig af, for det var en afgrænset simpel opgave, hvor jeg ligesom med rengøringen kunne fjerne et ansvar fra min hustrus skuldre og derfor mindske lidt af hendes mental load, hver gang vi skulle ud af døren.


Som sagt, så gjort.


Først måtte jeg beslutte en taske, det var det mindste - jeg valgte min rygsæk, for jeg kunne vel knap gå rundt med en dametaske (eller hvad?)


Derefter skulle jeg finde ud af hvad der skulle i, og organisere den. Er du vimmersvej en omgang. Det er først nu jeg forstår værdien af alt det min rygsæk kan😂😂


Med blod sved og tårer, lærte jeg, at vådservietter er det vigtigste redskab i “fartasken”, at lidt renseservietter til sårrensning også er meget godt, og at lidt børneaktiviteter - såsom farveblyanter og klistermærker redder mange svære stunder.


Lidt bonusinfo - mange steder i Centralamerika har gratis offentlige toiletter, mens sæbe og toiletpapir ikke er inkluderet. Så du kan tisse, men det koster at være renlig 🤯 - lang historie kort, der kom også toiletpapir og lidt sæbe i “fartasken”.


Endnu engang har jeg fået øje på et nyt aspekt af det enorme arbejde Louise tager  på sig, og endnu engang er det lykkedes mig at bide mig ind på en lille bid.


Og det er godt, for The mental load er elefanten i rummet, og hvordan spiser man bedst en elefant?


En bid ad gangen😎


- to be continued 😉


Jeg opdaterer forresten stadig, så hvis du har forslag til, hvad sådan en fartaske bør indeholde, så skriv endelig i kommentarsporet!







Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page