Søg

Bøger danner os som mennesker, og det skal børnebøger også gøre!

Elsker du også Disneyfilm?

Det gør vi allesammen tror jeg. Lige fra Bambis mor bliver skudt(Bambi) , til Buzz erkender, at han bare er et legetøj (Toy story), og til hr. Frederiksen (Up) deltager i Russels spejderceremoni, i stedet for hans far.


Vi elsker Disneyfilm og det er der en god grund til. De underholder nemlig hele familien, med historier på flere plan, og det er meget vigtigt hvis historien skal skabe nærhed i familien, både når vi ser en film, men også når vi læser børnebøger for vores børn, når de er 5 år, 6 år, 7 år, 8 år osv.

Da Bambis mor bliver skudt oplever dit barn, at Bambi er alene, mens vi forældre forholder os til døden og mærker frygten for at skulle lade vores søn eller datter være alene en dag, en kendsgerning, som vi allesammen kommer til (GUD FORBYDE ANDET).


Da Buzz erkender, at han bare er et legetøj ser barnet, at han er ked af det, fordi han troede at han var sejere end han er. Vi voksne ser en midtvejskrise. En erkendelse af egne fejl og mangler, som minder os, om det vi hele tiden oplever som forældre, når vi kommer til at råbe, eller snerre af vores børn, eller af vores ægtefælle, og ikke lever op til den vi gerne ville være. Det er også et element i livet, at man nogle gange bare ikke er så god som man troede.

Og når børnene ser hr. Frederiksen deltage i spejderceremonien ser de, at Russel har fået en ven. Vi ser, at hr. Frederiksen ikke længere er alene, som han var da hans kone døde. Han har fundet en ny at dele sit liv med, en familie, og han har genfundet selve lysten til livet. Både Russel og hr. Frederiksen har fundet en familie.

Disney formår ganske simpelt at fortælle historier der rører os. Historier som børn og voksne kan opleve sammen på forskellige niveauer og historier der fortæller noget ganske fundamentalt om det at leve et liv som menneske.

De skåner dem ikke.

De fortæller livet som det er, og det er vigtigt. For hvis vi skåner vores børn mod livets realiteter så gør vi dem ømskindede og i værste fald afskærer vi dem fra de følelser, den skønhed og de realiteter et liv i virkeligheden indeholder.


Jeg synes ikke børn skal skånes særligt meget, de skal se og få ting fortalt i det omfang de forstår dem, men børn skal også have lov til at mærke livet, og døden.

De skal have lov til at forholde sig til de ting, der betyder noget.

Det har jeg arbejdet en del på i min nyeste børnebog ”Hakke-Hans lægger et æg” der udkommer i november ved Byens forlag. Det er en bog til børn på 5, 6, 7 og 8 år.

I bogen følger vi den tidligere militærhane Hakke-Hans (han var øverst i hakkeordenen, deraf navnet 😉).



Hans har et brændende ønske om at få kyllinger. Ikke som i ”til aftensmad” men børn, han vil gerne have nogle han kan lære om livet,

nogle han kan lege med, og nogle der kan overtage efter ham.


Der er bare et problem.

Hans høns Clara og Frida lægger ingen æg.

Hans har prøvet alle de metoder han kender, og intet virker. Da han en dag truer hønsene med at sende dem til slagt får den kloge høne Clara overtalt ham til at forsøge at lægge et æg selv, så han, der jo kan alt, kan vise dem hvordan man gør.


Jeg kan vidst godt sige, at det ikke bliver nemt, og efter megen kamp finder hans ud af noget meget vigtigt. Han er grunden til at de ikke kan lægge æg. Det er ham der stresser og presser på, og gør hønsene ude af stand til at gøre det, der burde være det mest basale i deres dyreliv (man kan jo sige de har præstationsangst).

Historien handler om selverkendelse – og det er jeg me get bevidst om, for jeg vil mere med mine historier end bare at underholde. (hvis du har lyst, så kan bogen købes her)

Vores børn vokser op i en verden, hvor de kan få alt og blive alt, og det er vi med til at lære dem, men det er nemt at komme til ikke at fortælle dem (og det tror jeg ofte gør vi kommer til ikke at gøre), en af livets allervigtigste og allerhårdeste realiteter:

At hvis der er noget galt i dit liv, så hjælper det ikke at gøre mere af det samme. Nej, så er man nødt til at se indad. Ofte vil man finde ud af at man selv er skyld i egen ulykke, og den skindbarlige sandhed, at der kun er en, der er i stand til at gøre dit liv bedre.... Dig!






Det er en virkelighed der sætter fri, og en virkelighed, der gør forbandet ondt, for den gør os i stand til at tage ansvar for eget liv.

Jeg synes det er så forbandet vigtigt, at vi fortæller vores børn om de aspekter af livet. Hvis vi ikke gør det, så risikerer vi at forhindre dem i at blive glade og lykkelige mennesker, og netop at gøre dem til glade og lykkelige mennesker, er jo den allervigtigste opgave som forældre! 😊

Grunden til, tror jeg, at vi nemt kan komme til at glemme at forklare de her ting, er at det ikke er nemt at forklare, og at det ikke er nemt at sige højt. Men det er netop der litteraturen er god.

Litteratur danner os som mennesker, det former os og gør os bedre. Det giver stof til eftertanke. Og det skal børnelitteraturen også gøre.

Det er let at glemme, fordi vi tænker at børnebøger bare skal være sjove og underholde. I virkeligheden er de historier der underholder os bedst, også dem der lærer os noget om livet, og noget om det at være menneske.

Og det er jo netop noget af det man kan, når man fortæller historier der har pointer på flere plan.





Jeg bestræber mig altid på at skrive sjove historier, men det er ikke nok at de er sjove. De må gerne have en overordnet historie, noget der er skægt, men de skal altså også ramme noget mere fundamentalt ved at være menneske, der skal være noget at forstå, noget der stikker dybere, noget der kan give børnene stof til eftertanke, og noget der kan skabe en dialog, meget gerne sammen med den voksne.

Så hvad skal du tage med? Tænker du måske, og det er et rigtig godt spørgsmål.


Jeg skriver for det meste bare ting, fordi de ligger mig på sinde, fordi jeg synes de er vigtige. OG det her er helt klart sådan en oplæg.

Jeg synes det er forbandet vigtigt, at vi læser noget, der kan danne os, bøger skal nemlig udvikle og udfordre os, Men i forhold til vores børn, er det ofte os der sætter standarden, især når det kommer til højtlæsningen, som jeg jo vil mene er værd at holde fast i så længe børnene gider.

Her kan du jo læse en sjov rimende børnebog af Marcus ”Skovfar” Øland – Ja det er jeg jo nødt til at sige 😉 – men du kan også sagtens læse mange andre. Forsøg at have det for øje, at det er en god ting, når der kommer dybere pointer med ind over. Det er der gør Astrid Lindgren god, og Ole Lund Kierkegaard. Og for den sags skyld Doctor Seuss (og H.C. Andersen).


Til forsiden!

FB%20optima%20Logo_edited.png
  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram
0